6.23.2012

Why do all good things come to an end?

Hej. Undskyld jeg ikke har blogget længe, jeg har planer om at starte med at blogge regelmæssigt igen. Det går godt for tiden, rigtig godt endda. Jeg har noget under opsejling, som jeg ikke kan fortælle om herinde, men en dag kan jeg måske. Egentlig ved jeg ikke, hvorfor jeg er så glad, for der er ikke sket noget specielt. Mit kærlighedliv, eller mangel på samme, er rimelig dødt.

I dag er det Sankt Hans aften, og jeg er lidt trist. Alle mine venner har altid et eller andet sted at tage hen ved sådanne begivenheder, men jeg er ikke rigtig en del af en "gruppe" mennesker, så jeg sidder bare herhjemme. Egentlig skulle min mor, mormor, søster, far og jeg til Sankt Hans, men min mor har fået det skidt, så det bliver nok ikke til noget.

Én ting som i hvert fald har gjort mig ked af det, er at jeg på en måde har mistet en ven. Jeg har tænkt længe over om jeg kunne tillade mig at skrive det herinde, da det jo er en privat ting, men det kan jeg vel godt. Andreas, som jeg har skrevet om, og jeg er ikke rigtig venner mere. Længe har det ikke været det samme mellem os, og så har vi haft et skænderi over Facebook, hvor jeg fik nogle ting at vide som sårede mig rimelig meget, men det er ikke noget jeg vil tænke for meget over, da jeg hellere vil fokusere på dem som kan lide mig for den jeg er, i stedet for at ville have jeg ændrer på mig selv.

I sidste uge havde vi projekt, og jeg arbejdede sammen med Camilla, og vi har om emnet "Race- og kulturskel" og vi skal fremlægge på tirsdag. Jeg er lidt nervøs, for det er den første projektuge jeg nogensinde har haft. Men det skal nok gå. Vi har lavet en film som produkt, og den er blevet ret god. Vi har også lige fået karakterer, og det gik fucking godt. Jeg vil ikke skrive mine karakterer herinde, men det gik godt.

I går var jeg til grillfest sammen med min klasse og nogle fra min paralelklasse. Det var ret hyggeligt, og jeg fik snakket med en masse, som jeg normaltvis ikke rigtig taler sammen med. Jeg var ude at bade to gange, og det var rigtig dejligt, dog også lidt koldt.

Det her blev lidt et tilfældigt indlæg om ingenting, men som sagt skal jeg nok prøve at blogge regelmæssigt.

// Every rose has its thorn.
   Just like every night has its dawn.
   Just like every cowboy sings a sad, sad song.
   Every rose has its thorn.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar