11.07.2012

I dag har bare været en GOD dag! Her i Silkeborg har der nemlig kørt en konkurrence, hvor man kunne komme til at synge duet med Christopher til sangen Colours. Jeg var derfor inde i den lokale radio for at synge i dag, da jeg ville deltage i konkurrencen. Jeg skulle synge klokken 7:00, og det var tidligt, men alle jeg kendte lyttede med, nærmest. Jeg var faktisk ikke særlig nervøs, for radioværterne var helt nede på jorden, og det var super dejligt! Sangen Colours er normalt ikke den slags musik jeg synger, men jeg ville udfordre mig selv, og det gik fint! Min stemme knækker lidt i omkvædet, men jeg er stadigvæk stolt af mig selv, for jeg gjorde det, og det var stort for mig! Det betyder ikke så meget for mig, om jeg vinder, jeg har allerede vundet, bare ved at gøre det. Og selvom jeg er stolt af mig selv, så er det allerbedste ved det hele al den positive respons, jeg har fået på sangen. Jeg er helt overvældet og rørt over hvor søde folk er, og det har tikket ind med smser hele dagen, og min facebook er fyldt med søde ord og komplimenter. Det betyder virkelig meget for mig, at folk kan lide når jeg synger, for min ALLERSTØRSTE drøm er at blive sangerinde. Jeg synger hver dag, og jeg kæmper, og jeg tager små skridt ad gangen, men jeg synes det går fremad. I skal ikke tro jeg er helt oppe i skyerne, jeg er helt nede på jorden, jeg er bare så taknemmelig for alle de søde beskeder. SÅ TAK ALLESAMMEN. I ved slet ikke hvor meget det betyder.


Dette er også en god mulighed for at dele sangen jeg har sunget i STUDIE42 i Sønderjylland. Sangen er skrevet af min mors kæreste Thomas Wagner (synger SUPER godt!), og jeg synger andenstemmen derpå. Denne sang er ikke den slags musik jeg normalt synger, men det var en god oplevelse! Hør sangen her: http://soundcloud.com/kim-dane/concidarate-be-my-mate

Så jeg er 15 år, og har allerede sunget i radioen, og indspillet en sang i et studie. Det er da meget godt gået? ;-) Jeg er nede på jorden, og jeg ved det bliver svært, men jeg vil kæmpe for at blive sangerinde, og jeg ved at I ikke har set det sidste til mig!


Så TAK, til alle jer søde mennesker, I gør mig stærk og selvsikker, og det betyder meget for mig. 
TAK



Ingen kommentarer:

Send en kommentar